Svejsa A/S startede tilbage i 1950 som en smede- og maskinfabrik, men blev hurtigt specialiseret i bassinudstyr i rustfrit stål.
Efter 1999 videreførte smedemester Hans-Jørgen Pedersen virksomheden som Svejsa2000 A/S.
Pr. 1/7-2017 har Nakskovfirmaet C.E. Andersen opkøbt Svejsa2000, og meningen er, at virksomhederne fremover skal udveksle kompetencer og blive endnu mere specialiserede i bearbejdning af rustfrit stål – samt fremstilling af specialopgaver efter kundens specifikke ønsker.
Gennem årene har vi opbygget stor knowhow om rustfrit bassinudstyr, og Svejsa2000 er blevet førende på markedet, ikke kun i Danmark, men også i Skandinavien. I Europa finder man også vores produkter i mange svømmehaller.
Hos Svejsa2000 er vi specialister i:
Vores udstyr bruges i offentlige svømmehaller, friluftsbade, wellnesscentre og på campingpladser.
Svejsa2000s lokaler i Karlslunde er specielt indrettet til fremstilling af rustfrie syrefaste stålprodukter. Det er her, vi udvikler professionelt bassinudstyr og løser specialopgaver for svømmehaller i hele Skandinavien og Europa. Fremover vil en del af produktionen også foregå i Nakskov.
Du kan altid kontakte os for specialopgaver i rustfrit stål til det korrosive miljø i svømmehaller, og vi fremstiller efter kundespecifikke tegninger eller tegninger som Svejsa2000 leverer.
Det rustfrie bassinudstyr er fremstillet efter gældende standarder, og alt rustfrit stålmateriale er i kvalitet 1.4435/1.4436/1.4462 eller tilsvarende med høj molybdenindhold.